Corona


 
Efter udmelding fra Statsministeriet d. 11. marts 2020

Kære beboer i Boligforeningen P.M.

Efter gårsdagens udmelding fra Statsministeriet, som har store konsekvenser for alle i hele Danmark, følger Boligforeningen P.M. trop og bakker 100% op om den henstilling der er til alle virksomheder. Vi følger stadigvæk alle anbefalinger fra Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet.

Vi skal ikke gå i panik, men situationen er kritisk. Vi skal passe på alle og særligt på vores sårbare medmennesker – det gælder både ansatte og beboer.

Det betyder at Boligforeningen P.M. kun udfører det højest nødvendige og akutte arbejde. Vi gør hvad vi kan for at undgå fysisk kontakt. Det betyder at det kun vil være akutte sager / skader der vil blive håndteret. Dette gælder minimum de næste 2 uger. Vi udsætter alle andre opgaver, hvor der er fysisk kontakt. Andre opgaver håndteres, på anden vis.

Kontoret i Søndergade 1 og Knudsgade 102 er derfor lukket ned for personlig betjening. Vi er stadigvæk på arbejde, så det er muligt at ringe til os eller maile, men vi undgår fysisk kontakt – hvilket vi beder om respekteres. Det handler om at minimere smitterisikoen med coronavirussen.

Boligforeningen P.M. beklager på forhånd den ulejlighed som ovennævnte tiltag kan have for den enkelte – men som vores statsminister Mette Frederiksen sagde: Vi skal stå sammen, ved at holde afstand!

Med venlig hilsen

Boligforeningen P.M.