Opdateret information til beboerne

Efter udmeldingen fra Statsministeriet torsdag den 7. maj 2020 gælder forsamlingsforbuddet på maks. 10 personer indtil den 8. juni 2020.
Boligforeningen P.M. har som konsekvens af denne udmelding valgt at aflyse generalforsamlingen den 28. maj 2020.

Vi kan på nuværende tidspunkt desværre ikke komme med en ny dato for generalforsamlingen, da forsamlingsforbuddet skal være på over 100 personer, før vi kan afholde den.

Hvordan afdelingsmøderne i 2020 vil blive afviklet, kommer der nærmere information ud om inden den 1. juli.

Kontoret i Søndergade 1 og Knudsgade 102 er stadig lukket for personlig betjening. Vi er på arbejde, så det er muligt at ringe eller maile til os, men vi undgår fysisk kontakt. Der vil dog være mulighed for at lave en aftale om personlig betjening i Søndergade 1 i forbindelse med leje af en bolig eller udlevering af vaskekort.

Boligforeningen P.M. beklager på forhånd den ulejlighed som ovennævnte tiltag kan have for den enkelte – men som vores statsminister Mette Frederiksen sagde: Vi skal stå sammen, ved at holde afstand!